Coach på Masterniveau
I de senere år er coaching blevet stadig mere
udbredt som professionel ydelse. Ikke kun i organisationskontekster,
men også i privatlivssammenhænge
(life-coaching), hvilket betyder, at begrebet
dækker over vidt forskellige aktivitetstyper.
Benyt pilene  til at finde andre nyttige
links. |
|
I arbejdslivet er coaching og andre dialogisk baserede
tilgange helt nødvendige værktøjer, når det
drejer sig om at udvikle organisationer, hvor effektivitet
og kvalitet kan gå hånd i hånd med medarbejdertilfredshed
og et konstruktivt arbejdsmiljø.
For at sikre den nødvendige kvalificering og professionalisering
af coachingpraksis er der behov for
at forankre og videreudvikle coachingbegrebet på
et videnskabeligt grundlag. Dette må ske gennem
forskning og kompetencegivende uddannelse på
højeste niveau.
Som svar på behovet for kompetencegivende uddannelse
inden for coaching udbyder Aalborg Universitet
nu Masteruddannelsen i Læreprocesser
med specialisering i Organisatorisk Coaching.